Hvad er osteopati?
Osteopati er en manuel behandlingsform, der bygger på grundlæggende sundhedsvidenskaber som anatomi, fysiologi, neurologi, embryologi, biomekanik og sygdomslære.
Gennem en helhedsorienteret tilgang arbejder osteopaten med kroppens forskellige systemer for at genoprette balancen og fremme kroppens egen evne til at hele sig selv. I osteopatien bruges hænderne som det primære værktøj til både diagnosticering og behandling.
Formålet med osteopati er at identificere den underliggende årsag til din smerte eller funktionsnedsættelse frem for kun at fokusere på symptomerne. Ofte kan årsagen til et problem befinde sig et helt andet sted i kroppen, end hvor symptomerne mærkes. F.eks. kan smerter i ryggen være relateret til problemer i bækkenet eller en påvirkning af organerne. Osteopater arbejder på at skabe en optimal funktion mellem kroppens knogler, muskler, nerver, organer, blodkar og lymfesystem.
Den osteopatiske tilgang er holistisk og personcentreret, hvor osteopaten gennem en dybdegående samtale og grundig undersøgelse udarbejder en individuel behandlingsplan.
ProTreatment tilbyder osteopati på vores klinik i Jorcks Passage i København.
Hvordan foregår en konsultation og et forløb hos en osteopat typisk?
En typisk konsultation hos en osteopat begynder med en grundig indledende samtale, hvor osteopaten stiller spørgsmål om dig om blandt andet dine symptomer, livsstil, tidligere skader eller sygdomme. Dette giver en dybdegående forståelse af din problematik, så osteopaten kan få en klar forståelse af den bagvedliggende årsag til dine udfordringer.
Herefter følger en fysisk undersøgelse, hvor osteopaten undersøger kroppen for at identificere den smertegivende struktur og årsagen bag problemet. Osteopater undersøger ikke blot det område, hvor du mærker smerter, men alle systemer i kroppen, da årsagen ofte kan stamme fra et andet sted end selve smerteområdet. Denne helhedsorienterede tilgang sikrer, at både symptomer og den underliggende årsag adresseres.
Forløbets varighed afhænger af problemets omfang og patientens respons på behandlingen. Nogle oplever markante forbedringer efter få behandlinger, mens andre kan have brug for et længere behandlingsforløb for at opnå den ønskede effekt. Osteopaten justerer behandlingen undervejs for at sikre den bedst mulige progression og effekt for hver enkelt patient.
Hvilken behandling får jeg hos en osteopat?
I osteopati omfatter behandlingen ofte manuelle teknikker kombineret med træning, smertehåndtering og livsstilsvejledning med henblik på at styrke kroppens evne til at fungere optimalt og reducere smerter. Behandlingsplanen vil altid tage udgangspunkt i dig og din problematik.
I din behandling kan osteopaten gøre brug af en bred vifter af manuelle teknikker, såsom:
- Ledmobilisering
- Manipulation
- Blide strækøvelser (MET-teknikker)
- Bløddelsbehandling
- Visceral manipulation (manuel behandling af organer)
De manuelle teknikker har til formål at hjælpe med at genskabe kroppens naturlige balance og udføres med stor præcision og tilpasses altid den enkeltes behov.
Kan en osteopat hjælpe mig?
De fleste osteopater i Danmark har en baggrund som fysioterapeut og gennemgår derefter en 4-5-årig specialiseret uddannelse i osteopati. Denne uddannelse bygger videre på viden om anatomi, fysiologi, neurologi, biomekanik og sygdomslære, og den giver osteopaten en dyb forståelse af, hvordan kroppens forskellige systemer fungerer sammen.
Osteopater kan derfor behandle en bred vifte af problematikker, herunder forskellige smertetilstande i muskler og led, samt problematikker inden for mere specialiserede områder som idrætsskader, kvindesundhed og baby-/børnebehandling. Osteopaten kan derfor behandle en lange række forskellige diagnoser og skader; herunder:
- Ryg- og nakkesmerter
- Hovedpine og migræne
- Skulderproblemer som frossen skulder eller rotator cuff-skader
- Bækkenproblemer og hoftegener
- Knæ- og fodsmerter
- Sportsrelaterede skader som forstuvninger, overbelastning og muskelskader
- Fordøjelsesproblemer som irritabel tyktarm
- Problemer med åndedrætssystemet som astma og bronkitis
- Graviditetsrelaterede smerter
- Kæbeproblemer
Osteopati kan hjælpe patienter i alle aldre med at lindre smerter, forbedre bevægelse og fremme kroppens naturlige helingsproces, uanset diagnosen.
Priser og tilskud til osteopati
Husk at du kan kan få tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark” til osteopati, ligesom mange sundhedsforsikringer også yder tilskud til behandling hos en osteopat.
Hvis du er medlem af Sygforsikringen ”danmark” eller har en dækkende sundhedsforsikring, kan du således få en betydelig del af dine udgifter til behandling dækket.
Du kan se priser og tilskud til osteopati hos ProTreatment i vores prisoversigt.
Hvem er Lasse Lindbjerg?
Lasse Lindbjerg er en erfaren osteopat og fysioterapeut med en MSc i osteopati. Han har en stærk baggrund i både sportsverdenen og sundhedssektoren og har tidligere været en del af FC Københavns medicinske team. Her havde Lasse ansvaret for behandling og fodboldspecifik genoptræning af professionelle spillere samtidig med, at han fulgte holdet tæt i både Superligaen og Champions League.
Lasses ekspertise rækker langt ud over sportsrelaterede skader. Uanset om du har brug for behandling i forbindelse med sport eller hverdagsproblematikker, er du i trygge hænder hos ham. Hans menneskelige tilgang og passion for at hjælpe andre gør ham til en vigtig del af ProTreatments team.
Som far til tre piger har Lasse også en særlig interesse i behandling af børn og babyer. Hans indgående viden og erfaring gør ham til en alsidig behandler, der kan hjælpe patienter i alle aldre. Derudover er han en dedikeret underviser med erfaring inden for muskuloskeletal fysioterapi, træning, bevægelse og anatomi, hvor han gennem sin undervisning hjælper fremtidens fysioterapeuter.
Osteopatstuderende
Hos ProTreatment tilbyder vi også behandling hos osteopatstuderende.
Vores osteopatstuderende er alle uddannede fysioterapeuter med flere års erfaring, der sideløbende med deres dagligdag i ProTreatment er i gang med at videreuddanne sig som osteopater.
ProTreatments ledende osteopat Lasse Lindberg tager vores osteopatstuderende under sine vinger, og han vil løbende hjælpe dem med at dygtiggøre sig gennem sparring og undervisning.
Du vil derfor også være i yderst kompetente og trygge hænder hos vores osteopatstuderende.
Klinikker der udfører denne behandling
Åbningstider
Mandag-torsdag: 7.00-20.00
Fredag: 7.00-18.00
Behandlingsformer
- Akupunktur
- Fysioterapi
- Genoptræning
- Hjemmebehandling
- Holdtræning
- Idrætsterapi
- Akut fysioterapi
- Babyfysioterapi
- Behandling af kroniske smerter
- Børnefysioterapi
- Cupping
- Efterfødsel
- Fysioterapi til gravide
- Fysioterapi uden henvisning
- Kinesiotape
- Løbestilsanalyse
- Manipulation
- Manuel behandling
- Massage
- Muskuloskeletal fysioterapi
- Neurologisk fysioterapi
- Vederlagsfri fysioterapi
- Osteopati