Har du en ny problematik, som du endnu ikke er i forløb med hos os? Book gratis screening og få 15 min. samtale af en autoriseret fysioterapeut her

Hvad er vagusnerven?

Du har måske hørt om vagusnerven på sociale medier eller i podcasts, hvor den nogle gange bliver fremstillet som nøglen til mindre stress, færre smerter og bedre fordøjelse. 

Måske har du også hørt, at du kan aktivere vagusnerven, stimulere den eller ligefrem “nulstille” den med bestemte øvelser. 

Men hvad er vagusnerven egentlig? Hvilken funktion har den i kroppen? 

Det ser vi nærmere på her. 

Hvad er vagusnerven? 

Vagusnerven er den længste af kroppens 12 hjernenerver og kaldes også kranienerve X. 

Navnet vagus kommer fra latin og betyder “vandrende”. Det er meget passende, for nerven løber fra hjernestammen ned gennem halsen og videre til brystkassen og maven. 

Undervejs har den forbindelse til blandt andet hjertet, lungerne, spiserøret, mavesækken, leveren, bugspytkirtlen og store dele af tarmen. 

En af vagusnervens vigtigste funktioner er derfor at fungere som kommunikationsvej mellem hjernen og kroppens indre organer. 

Og kommunikationen går begge veje. 

Hjernen kan sende signaler gennem vagusnerven til kroppens organer. Men faktisk går en stor del af trafikken den modsatte vej: Fra kroppen til hjernen. 

Det vender vi tilbage til. 

Hvad er vagusnervens funktion? 

Vagusnerven spiller en vigtig rolle i det parasympatiske nervesystem. 

Det er en del af vores autonome nervesystem – altså den del af nervesystemet, der regulerer en lang række funktioner, uden at vi behøver tænke over det. Det gælder blandt andet vores puls, blodtryk og fordøjelse. 

Man taler ofte om to dele af det autonome nervesystem: 

  • Det sympatiske nervesystem, som blandt andet hjælper kroppen med at blive klar til handling og håndtere belastninger. 
  • Det parasympatiske nervesystem, som blandt andet spiller en rolle, når kroppen hviler, fordøjer og restituerer. 

Du har måske hørt dem beskrevet som “fight or flight” og “rest and digest”. 

Det er en fin huskeregel, men kroppen er selvfølgelig lidt mere kompliceret end det. Det er ikke sådan, at det ene system bliver slukket, når det andet bliver tændt. De er begge aktive i større eller mindre grad og arbejder hele tiden sammen om at tilpasse kroppen til det, vi laver. 

Vagusnerven står for en stor del af kommunikationen i den parasympatiske del af nervesystemet. 

Hvad laver vagusnerven i kroppen? 

Vagusnerven har mange forskellige opgaver, hvilket også er en del af forklaringen på, at den har fået så meget opmærksomhed. 

  • Vagusnerven, hjertet og kredsløbet: Vagusnerven er blandt andet med til at regulere hjertet. Signaler gennem nerven kan være med til at sænke pulsen. Samtidig sendes der information den modsatte vej – fra kroppen til hjernen – som hjælper med den løbende regulering af kredsløbet. Det betyder dog ikke, at vagusnerven alene bestemmer din puls eller dit blodtryk. Det sker i et samspil mellem mange forskellige dele af kroppen og nervesystemet. 
  • Vagusnerven og vejrtrækningen: Vagusnerven har også forbindelse til lungerne og luftvejene. Den sender blandt andet information fra luftvejene tilbage til hjernen og er på den måde med i kroppens regulering af vejrtrækningen.Men det vil være forsimplet at sige, at vagusnerven “styrer” vores vejrtrækning – det gør den ikke alene. Vejrtrækningen reguleres af flere områder i hjernen og af signaler fra forskellige dele af kroppen.
  • Vagusnerven og fordøjelsen: Vagusnerven spiller også en vigtig rolle i fordøjelsen. Den er blandt andet involveret i bevægelserne i mavetarmsystemet, udskillelsen af fordøjelsesvæsker og de signaler, der fortæller hjernen noget om, hvad der foregår i maven og tarmen. Det gælder fx signaler om, hvor fyldt mavesækken er. Samtidig har fordøjelsessystemet sit eget omfattende netværk af nerveceller, som kan styre mange funktioner lokalt i tarmen. Hjernen, vagusnerven og tarmen arbejder altså sammen. Det er også en del af forklaringen på, hvorfor vores mentale og fysiske tilstand kan påvirke fordøjelsen – og hvorfor eksempelvis stress hos nogle mennesker kan mærkes meget tydeligt i maven. 

Vagusnerven lytter mere, end den taler 

Noget af det mest interessante ved vagusnerven er faktisk, hvilken vej informationen bevæger sig. 

Man kunne nemt forestille sig, at vagusnerven først og fremmest bruges af hjernen til at sende beskeder ud til kroppen. Men en stor del af kommunikationen går den anden vej. 

Man anslår typisk, at omkring 70-80 % af nervefibrene sender information fra kroppen til hjernen. 

Vagusnerven fortæller altså hele tiden hjernen noget om, hvad der foregår i kroppens indre. 

Det kan eksempelvis være information fra hjertet, luftvejene og fordøjelsessystemet. 

Hjernen bruger blandt andet denne information til løbende at tilpasse kroppens funktioner. På den måde er vagusnerven ikke kun en slags fjernbetjening fra hjernen til kroppen. Den er mindst lige så meget kroppens informationslinje tilbage til hjernen. 

Kan man aktivere vagusnerven? 

Hvis du søger på vagusnerven på sociale medier, vil du hurtigt støde på videoer, der lover at aktivere vagusnerven, stimulere den eller “nulstille” den. 

Men det er ikke en særlig præcis måde at beskrive, hvordan kroppen fungerer på. 

Vagusnerven er ikke en kontakt, der står slukket og skal tændes. 

Den er aktiv hele tiden, og dens aktivitet ændrer sig alt efter, hvad kroppen foretager sig. 

Det betyder ikke, at vi slet ikke kan påvirke vores nervesystem. 

Et godt eksempel er langsom og rolig vejrtrækning. 

Når vi ændrer vores vejrtrækning, kan det påvirke både pulsen og den måde, det autonome nervesystem regulerer kroppen på. 

Der findes også forskning i blandt andet meditation, yoga og fysisk aktivitet, hvor man kan se ændringer i forskellige mål for kroppens autonome regulering.  

Men det betyder ikke nødvendigvis, at disse aktiviteter virker, fordi de specifikt “aktiverer” vagusnerven. 

De påvirker kroppen på mange forskellige måder på én gang. 

Det samme gælder søvn, motion og sociale relationer. De kan være vigtige for vores fysiske og mentale sundhed, uden at vi behøver forklare deres effekt med vagusnerven. 

Vagusnerven og stress 

Vagusnerven bliver ofte nævnt i forbindelse med stress. 

Det giver på nogle måder god mening, fordi vagusnerven er en vigtig del af det autonome nervesystem, som hele tiden tilpasser kroppen til blandt andet aktivitet, hvile og belastning. 

Men stress kan ikke reduceres til et spørgsmål om, hvor aktiv vagusnerven er. 

Stress involverer blandt andet hjernen, hormonsystemet, det autonome nervesystem, søvn, vores omgivelser og den situation, vi befinder os i. 

Derfor er det også forsimplet at sige, at man kan behandle stress ved blot at “aktivere vagusnerven”. 

Vagusnerven og smerter 

Vagusnerven er også interessant inden for smerteforskningen. Nervesystemet, immunforsvaret og vores oplevelse af smerte hænger sammen på mange måder, men almindelige eller langvarige smerter kan ikke forklares ved en “dårlig”, “svag” eller “låst” vagusnerve. 

Smerter er langt mere komplekse end det. 

De kan påvirkes af blandt andet kroppens væv, nervesystemet, sygdom, søvn, fysisk aktivitet, tidligere erfaringer og psykiske og sociale faktorer. 

Konklusion

Vagusnerven spiller uden tvivl en rolle i blandt andet reguleringen af hjertet, fordøjelsen og luftvejene og fungerer samtidig som en vigtig kommunikationsvej mellem kroppens organer og hjernen. 

Men vagusnerven er ikke kroppens hovedkontakt. 

Og der er ikke god evidens for, at almindelige smerter, stress eller andre gener skyldes, at din vagusnerve er “låst”, “slukket” eller har brug for at blive nulstillet. 

Vil du gøre noget godt for dit nervesystem og din generelle sundhed, er rådene derfor langt mindre eksotiske: 

Vær fysisk aktiv. Prioritér din søvn. Spis varieret. Find gode måder at håndtere stress og belastninger på. Og prioritér relationer og aktiviteter, der giver mening for dig. 

Det lyder måske ikke lige så spændende som et “vagus-hack”. 

Til gengæld er der langt bedre evidens for det.

Er du i tvivl om årsagen til dine smerter?

Smerter kan være komplekse, og det er ikke altid let at finde ud af, hvad der påvirker dem.

Hos ProTreatment hjælper vores fysioterapeuter dig med at blive klogere på dine smerter og de faktorer, der kan have betydning for dem. Gennem en grundig undersøgelse og samtale forsøger vi sammen at skabe et bedre overblik over din situation og lægge en plan, der passer til dig.

Du kender din krop og din hverdag bedst. Derfor bliver du altid inddraget aktivt i både undersøgelsen og den videre plan.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er vagusnerven?

Vagusnerven er kranienerve X og en vigtig del af det autonome nervesystem. Den løber fra hjernestammen gennem halsen til brystkassen og maven og har forbindelse til blandt andet hjertet, lungerne og store dele af fordøjelsessystemet. Vagusnerven fungerer som en vigtig kommunikationsvej mellem hjernen og kroppens indre organer.

Hvad er vagusnervens funktion?

Vagusnerven har mange forskellige funktioner. Den er blandt andet involveret i reguleringen af hjertet, luftvejene og fordøjelsen. Samtidig sender den store mængder information fra kroppens organer tilbage til hjernen.

Kan man aktivere vagusnerven?

Vagusnerven er ikke en kontakt, der kan tændes eller slukkes. Aktiviteten i forskellige dele af nerven ændrer sig løbende som en del af kroppens normale regulering. Derfor er det forsimplet at tale om at “aktivere” eller “nulstille” hele vagusnerven med en bestemt øvelse.

Hvad har vagusnerven med stress at gøre?

Vagusnerven er en del af det autonome nervesystem og spiller derfor en rolle i kroppens regulering under både aktivitet og hvile. Stress er dog langt mere komplekst og involverer blandt andet hjernen, hormonsystemet, søvn, omgivelser og vores aktuelle situation. Stress kan derfor ikke reduceres til et spørgsmål om, hvor “aktiv” vagusnerven er.

Relaterede artikler

Hvorfor knager mit knæ?

Hvis du har et knæ, der knager, knækker, knitrer, knaser, klikker – kært barn har mange navne – så har du garanteret haft forskellige tanker elle bekymringer om det. Og vi tør godt garantere, at du ikke er den eneste. Hvorfor lyder mit knæ sådan? Er der noget galt? Slider jeg mine knæ op? Bør […]

Læs artiklen about Hvorfor knager mit knæ?
Må børn styrketræne?

Mange børn og unge i Danmark er ikke fysisk aktive nok. I de nyeste anbefalinger opfordres børn og unge til at være fysisk aktive med tilstrækkeligt høj intensitet i mindst 60 minutter om dagen. Men blot 1 ud af 4 af de 11-15-årige opfylder dette. Præcis ligesom for voksne, så har en fysisk aktiv livsstil […]

Læs artiklen about Må børn styrketræne?
5 myter om hold i ryggen – og hvorfor de ikke holder stik

Hold i ryggen, hekseskud, lumbago – kært barn har mange navne. Fælles for dem alle er, at de betegner en tilstand med smerter i ryggen. Et hold i ryggen kan opstå pludseligt i forbindelse med havearbejde, at man har løftet på noget, at man har siddet i en akavet stilling eller ved en helt fjerde […]

Læs artiklen about 5 myter om hold i ryggen – og hvorfor de ikke holder stik
Scroll to Top