Hold i ryggen, hekseskud, lumbago – kært barn har mange navne. Fælles for dem alle er, at de betegner en tilstand med smerter i ryggen.
Et hold i ryggen kan opstå pludseligt i forbindelse med havearbejde, at man har løftet på noget, at man har siddet i en akavet stilling eller ved en helt fjerde aktivitet. Nogen mærker noget, der kan minde om et smæld, mens andre blot registrerer en pludseligt tiltagende smerte. Smerterne kan også komme snigende over tid, tiltage gradvist og svinge lidt fra dag til dag eller uge til uge.
Fire ud af fem danskere vil på et eller andet tidspunkt i deres liv opleve at have ondt i ryggen og faktisk har over 50% af den voksne danske befolkning haft ondt i ryggen inden for de seneste 14 dage. Smerter i ryggen er samtidig den allerhyppigste årsag til, at danskere kontakter egen læge.
Smerter i ryggen er en stor udfordring for folkesundheden og påvirker mange menneskers evne til at gå på arbejde, lege med deres børn, klare daglige gøremål – og generelt at leve deres liv, som de gerne vil.
I den moderne verden er det nemmere end nogensinde før at sprede misinformation om sundhed, og der florerer desværre et hav af påstande og myter om smerter i ryggen.
Misinformation kan være kilde til uhensigtsmæssig håndtering af smerter, hvilket i nogle tilfælde kan forlænge varigheden og komplicere din tilstand. At få tidlig og korrekt information om din tilstand, din prognose og om hvordan du bedst håndterer dine smerter er et godt og vigtigt første skridt.
Men det kan være svært at manøvrere rundt i, hvad der er op og ned i al den information, der nogle gange peger hver sin retning. Det vil vi derfor rigtig gerne hjælpe dig lidt med, og derfor kommer her fire gængse myter om smerter i lænden – og en tilhørende forklaring på, hvorfor myten ikke holder.
#1 Hvis jeg får et hold i ryggen, må der være en skade
Når vi får et hold i ryggen, er det en helt naturlig tanke, at der må være sket noget “derinde”.
Noget, der gør så ondt, må da være pga. en skade, ikke? Nej, heldigvis ikke i de fleste tilfælde.
Der er nemlig langt fra altid direkte sammenhæng mellem skade og smerte. I mere end ni ud af ti tilfælde, er der faktisk ikke nogen sikker eller specifik forklaring på, hvorfor du har ondt og smerterne kan derfor heller ikke tilskrives skade eller sygdom. Det er dét, man på fagsprog kalder uspecifikke rygsmerter.
De smerter, du mærker, er selvfølgelig altid helt reelle, og er ikke bare noget din hjerne bilder dig ind. Det betyder bare, at smerter er komplekse, og at man godt kan have ondt i ryggen uafhængigt af, om man har en skade eller ej.
Smerter i lænden kan virkelig gøre ondt og være invaliderende. Det ved alle, der har prøvet det. Det gode er dog, at smerterne typisk vil aftage løbende og gå over helt af sig selv.
#2 Det er altid en god idé at få en scanning, hvis jeg får ondt i ryggen
Scanninger er et rigtig vigtigt redskab til at identificere eller udelukke alvorlige skader eller sygdomme, hvis man har en mistanke herom.
Men at få en scanning er ikke altid en god idé. Mange mennesker vil gerne have en scanning for at finde en forklaring på deres smerter. Desværre dur scanninger i mange henseender ikke til dette, da der ikke kan sættes et definitivt lighedstegn mellem scanninger og smerter.
Scanninger viser nemlig ikke smerte – de viser anatomi. Og det er en vigtig forskel. Man kan godt have smerter, selvom man har “normale” scanningsbilleder, ligesom man kan have scanningsbilleder, der viser en skade, uden at man har smerter.
Gennem forskellige undersøgelser har man scannet en stor gruppe mennesker, der alle var smertefrie. Hos mange af personerne kunne man se forskellige forandringer og anormaliteter, som før har fået skylden for smerter i ryggen. Fx viste scanningerne, at 80% af de smertefrie personer i 50-årsalderen havde tegn på slidgigt i ryggen.
Tager vi eksemplet med slidgigt, så kan man således finde det både hos mennesker med og uden smerter, og man kan derfor ikke altid regne med, at slidgigt er direkte årsag til dine smerter.
Smerter i ryggen kan altså oftest ikke forklares ud fra scanninger, og du kommer dig ikke nødvendigvis bedre eller hurtigere af at få en scanning.
Faktisk kan en scanning have den modsatte effekt ved at skabe negative tanker om din rygs sundhed, og måske endda gøre dig mere utryg ved at bruge din ryg, end du var før scanningen. Man kan nemlig næsten altid finde “fejl”, som reelt ikke har den store betydning – selv hos unge raske mennesker.
#3 Jeg har fået et hold i ryggen, fordi jeg har en dårlig kropsholdning
Dette er nok en de mest kendte myter om smerter i ryggen. Og problemet er netop, at det er en myte.
Der findes ikke én perfekt holdning. Alle mennesker er unikke, og derfor findes der heller ikke rigtige og forkerte kropsholdninger. Hvis man kunne snakke om dårlig kropsholdning, forudsætter det også, at der findes en god eller rigtig kropsholdning, man kan sætte det i forhold til. Men der er intet videnskabeligt belæg for at sige, at én specifik kropsholdning skulle være sundere end andre.
Forestillingen om gode og dårlige kropsholdninger kommer sandsynligvis også på baggrund af opfattelser af, hvad der er socialt attraktivt, samt fordomme om, hvad en specifik kropsholdning siger om en person. Derudover har kropsholdning også i lang tid været anset som den helt store synder, når det kommer til smerter.
Men kroppen er ufattelig tilpasningsdygtig og vænner sig, over tid, til det den eksponeres for – også kropsholdninger. Modsat den gængse opfattelse, har man ikke kunnet bevise, at kropsholdning er direkte årsag til smerter i ryggen.
Et opsamlingsstudie viste, at der ikke var sammenhæng mellem rygsøjlens form og tilstedeværelses af smerter, mens et andet studie undersøgte, om der var forskel på svajet i lænden hos både personer med og uden smerter, og det viste, at der ikke var nogen betydende forskel mellem de to grupper.
Dermed ikke sagt, at kropsholdning ikke kan spille en rolle for nogle mennesker. Men når smerte er så individuelt, og kroppen er så tilpasningsdygtig, som den er – ja, så er tanken om én perfekt kropsholdning, der gælder for alle, alt for unuanceret en tankegang. At en bestemt kropsholdning, samtidig skulle være årsagen til smerter, er ligeledes en alt for forsimplet tankegang, når vi tager i betragtning, hvor komplekst et fænomen, smerte er.
Tænk på dette: Hvordan kan vi skyde skylden på noget som værende årsag til smerten, når vi også ser det helt samme hos mennesker, der ingen smerter har?
#4 Hvis jeg får et hold i ryggen, skal jeg holde mig helt i ro
I Sundhedsstyrelsens seneste anbefaling, opfordres man faktisk til det modsatte – at man så vidt muligt opretholder sit vanlige aktivitetsniveau fremfor at aflaste kroppen.
Det viser flere internationale studier også, der ser bedre resultater ved at holde sig aktiv; sammenlignet med hvile og aflastning.
Gå på arbejde hvis det er muligt, bevæg dig og forsøg at gøre de ting, du plejer. Det må gerne gøre ondt, når du bevæger dig, men hold det på et niveau, du kan være med på. Øg dit aktivitetsniveau gradvist, i takt med at smerterne aftager.
#5 Jeg skal passe på min ryg og må ikke belaste den
Du har garanteret hørt råd som “løft med benene” eller “løft med ret ryg”. Disse råd kommer fra en forestilling om, at ryggen er skrøbelig, og at man så vidt muligt skal undgå at belaste den.
Det er dog heldigvis ikke helt sådan, det forholder sig.
Forstå mig ret. Selvfølgelig skal man passe på sin ryg og tage sig godt af den. Ligesom man skal med resten af kroppen.
Men ryggen er stærk og robust, og bliver – ligesom resten af kroppen – stærkere af, at man træner den. Din krop bliver god til det, du træner, og adapterer til den belastning, den udsættes for.
Med andre ord – din ryg vil over tid vænne sig til det, du bruger den til. Derfor findes der heller ikke rigtige og forkerte bevægelser. En god tommelfingerregel er; det din krop kan, må den. Det handler om gradvis tilvænning.
Man bliver god til det, man gør meget. Og kroppen bliver stærkere og mere robust i de bevægelser og aktiviteter, man træner. Skader og smerter opstår, når den belastning, man udsætter kroppen for, overstiger dens kapacitet. Med andre ord – når man gør noget for meget, for ofte, hurtigt eller med for meget belastning, i forhold til, hvad kroppen har kapacitet til at håndtere og er vant til.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad skal jeg gøre lige når jeg får et akut hold i ryggen?
Forsøg så vidt muligt at holde dig i gang i stedet for at lægge dig helt fladt i sengen. Bevæg dig inden for det, du kan tolerere, og find stillinger og bevægelser, der lindrer eller kun gør moderat ondt. Korte gåture, skånsom bevægelse og almindelige hverdagsaktiviteter er som regel mere hjælpsomt end total hvile.
Må jeg gå på arbejde, hvis jeg har hold i ryggen?
Hvis du kan passe dit arbejde med visse tilpasninger, er det ofte en fordel at fortsætte – evt. med lidt nedsat tempo, flere pauser eller ændrede opgaver. At være helt passiv i flere dage i træk ser generelt ud til at forlænge forløbet, hvorimod tilpasset aktivitet ofte hjælper dig hurtigere tilbage på sporet.
Gør jeg min ryg værre ved at bevæge mig, selvom det gør ondt?
Ikke nødvendigvis. Ved uspecifikke lændesmerter er det normalt, at det gør ondt at bevæge sig i starten, uden at du dermed skader noget. Målet er, at smerten skal være tålelig og gerne aftage igen efter aktiviteten. Skarpe, tiltagende smerter eller symptomer ud i benet kræver ofte lidt mere omtanke og eventuelt faglig vurdering.
Hvornår skal jeg søge læge eller anden fagperson for rygsmerter?
Du bør reagere, hvis smerterne ikke gradvist bedres over nogle uger, hvis de forværres markant, hvis du får udtalte bensmerter, føleforstyrrelser, kraftnedsættelse, problemer med at styre blære/tarm eller hvis du generelt er meget bekymret. I de tilfælde er det en god idé at kontakte læge eller fysioterapeut for en grundig vurdering.
Skal jeg undgå tunge løft, når jeg har haft hold i ryggen?
Det handler mere om dosering end om et generelt forbud. I den akutte fase kan du have behov for at reducere belastningen midlertidigt, men på sigt er det vigtigt, at ryggen igen vænnes til at blive brugt og belastes. Gradvis tilbagevenden til løft og fysisk arbejde gør ryggen mere robust på længere sigt.
Hjælper styrketræning mod smerter i ryggen?
Ja, for mange kan styrketræning være en vigtig del af løsningen. Træning, som er tilpasset dit niveau og øges gradvist, kan øge kapaciteten i ryg, hofter og ben og gøre det lettere for kroppen at tåle hverdagens belastninger. Det handler ikke om én “magisk” øvelse, men om regelmæssig, meningsfuld træning over tid.
Kan det hjælpe at få “knækket” eller masseret ryggen?
Manuel behandling som massage eller ledmobilisering kan give kortvarig lindring, øget bevægelighed og tryghed. Effekten er dog typisk midlertidig og bør ses som et supplement – ikke den eneste løsning. På længere sigt er det ofte ændrede vaner, bevægelse og træning, der gør den største forskel.
Kan stress og bekymringer påvirke mine rygsmerter?
Ja, psykiske og sociale faktorer kan påvirke, hvor meget smerter fylder, og hvordan de opleves. Højt pres, dårlig søvn, bekymring for ryggen eller usikkerhed omkring diagnoser kan gøre smerterne mere dominerende. Viden, tryghed, støtte fra omgivelserne og en klar plan kan omvendt være med til at dæmpe symptomerne.
Referencer
- Brinjikji W et al. Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations (2015)
- Christensen ST & Hartvigsen J. Spinal curves and health: a systematic critical review of the epidemiological literature dealing with associations between sagittal spinal curves and health (2008)
- Dahm KT et al. Advice to rest in bed versus advice to stay active for acute low-back pain and sciatica (2010)
- Kold S, Larsen EP. Lændesmerter – lave rygsmerter. Fagligt opd. 2024. Sundhed.dk
- Laird RA et al. How consistent are lordosis, range of movement and lumbo-pelvic rhythm in people with and without back pain? (2016)
- Malmivaara A et al. The treatment of acute low back pain–bed rest, exercises, or ordinary activity? (1995)
- Pengel LH et al. Physiotherapist-directed exercise, advice, or both for subacute low back pain: a randomized trial (2007)
- Rozenberg S et al. Bed rest or normal activity for patients with acute low back pain: a randomized controlled trial (2002)
- Slater D et al. “Sit Up Straight”: Time to Re-evaluate. (2019)
- Sundhedsstyrelsen. Behandling af nyopståede lænderygsmerter: National klinisk retningslinje (2019)
