Uddannelse: Jeg blev færdiguddannet som fysioterapeut I 2017 fra Metropol i København.
Født: 1992
Mit navn er Sofie Risager, og jeg er på klinikken i Aarhus N og i Aarhus C. Desuden er jeg medejer af klinikkerne og af klinikken i Åbyhøj. Jeg vil gerne hjælpe så mange som muligt med at få en hverdag uden smerter og/eller problematikker i bevægeapparatet. Vi ved alle sammen, hvor meget hverdagen kan påvirkes negativt af, at man har smerter. Det giver mig energi at arbejde med mennesker, og jeg bliver inspireret, af alle dem jeg møder.
Jeg har en vision om at uddanne folk i deres egen krop og sikre forståelse for årsagssammenhænge. Samtidig er det vigtigt for mig, at alle patienter bliver set og hørt samt får et tilrettelagt behandlings- og træningsforløb, som passer specifikt til deres problematik. Jeg har erfaring og interesse inden for hele bevægeapparatet, det vil sige, at jeg tager imod alle problematikker og patienter.
Desuden har jeg kurser i babybehandlinger. Hvilket betyder, at jeg er i stand til at undersøge samt behandle spædbørn og vejlede forældre i øvelser og håndtering af deres barns problematik. Eksempler på problematikker, jeg kan hjælpe med: refluks, kolik, favoritside, bagsidedominans, svært ved at ligge på maven, fladt/skævt baghoved, bananform, motorisk udvikling, forstoppelse og spændinger mm.
Jeg er meget social, og derfor bruges meget af min fritid på familie og venner.