Din hverdag hos ProTreatment
Som fysioterapeut hos os kommer dine opgaver til at være mange og forskelligartede. Der vil udover almindelige behandlinger på klinikken også være hjemmebehandlinger og holdtræning.
Vores klientel er meget bredt med fx både atleter og neurologiske patienter, hvilket bidrager til en spændende og alsidig hverdag.
Sådan er vores nye kollegaer
- Meget interesserede i altid at lære nyt og udvikle sig fagligt
- Udprægede holdspillere, der altid udviser engagement, ansvarsfølelse og initiativ
- Stabile, arbejdsomme og engagerede
- Energiske, positive og empatiske
- Begejstrede for en aktiv og travl hverdag, hvor to dage aldrig ligner hinanden
- Synes det er vigtigt at gøre en forskel
- Sætter en ære i at være en god kollega
Sådan er vi
Et større ungt dynamisk team bestående af en masse engagerede behandlere alle med stor fokus på et højt fagligt niveau. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med de andre fysioterapeuter både på den lokale klinik, men også på kryds og tværs af det samlede ProTreatment.
Hos ProTreatment sætter vi patientens individuelle skade og behov i centrum via progressiv behandling og
træning. Vi ser os selv som alsidige og professionelle, og vi arbejder med konstant fokus på integritet, faglig stolthed og ikke mindst med udtalt fokus på højeste kvalitet i alt, hvad vi foretager os.
Og hos os går man aldrig i stå! Vi har – udover en spændende og alsidig hverdag – et længerevarende uddannelsesforløb, hvor man uddannes og løbende videreuddannes i vores behandlingskoncept.
Hvor
- Albertslund – til den ene af vores klinikker i Albertslund søger vi en fysioterapeuter (ansat) på deltid (30 timer pr. uge). Det er et vikariat af et års varighed.
- Ballerup – til vores klinik i Ballerup søger vi en fysioterapeuter (ansat) på deltid (20 – 25 timer pr. uge).
- Viborg – til vores klinik i Viborg søger vi en fysioterapeuter (ansat) på deltid (30 timer pr. uge).
Er du nyuddannet?
Hos os er der god plads til at være nyuddannet. Vores nye fysioterapeuter vil i de første tre måneder gennemgå et introduktionsforløb, hvor der gives en dybdegående introduktion til hvordan en hverdag på en privatklinik fungerer.
Hvornår
- Albertslund: Tiltrædelse august 2025.
- Ballerup: Tiltrædelse september 2025.
- Viborg: Tiltrædelse så hurtigt som muligt.
Frist for ansøgning
Send din ansøgning med CV til job@protreatment.dk så hurtigt som muligt, da der løbende vil blive afholdt interviews.
Har du spørgsmål må du også altid sende os en mail på job@protreatment.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig // ProTreatment
__________
Af hensyn til behandling af personoplysninger modtager vi kun ansøgninger sendt til følgende mailadresse: job@protreatment.dk
Når du søger job hos os, behandler vi de personoplysninger, du selv har givet os, samt eventuelle oplysninger, som du har givet samtykke til, at vi må indhente fra andre. Det gør vi for at kunne vurdere din ansøgning og din egnethed som kandidat.
Vi opbevarer ansøgninger i op til seks måneder efter, at stillingen er besat – medmindre der ikke længere er et sagligt behov for opbevaring, i så fald slettes ansøgningen tidligere. Du har desuden til enhver tid ret til at anmode om, at din ansøgning og tilhørende personoplysninger bliver slettet. En sådan anmodning kan sendes til job@protreatment.dk eller gdpr@protreatment.dk.
Det er kun personer med en relevant rolle i vores rekrutterings- og ansættelsesproces, der har adgang til de personoplysninger, din ansøgning indeholder.