Samtykke til behandling af personoplysninger
Ved at oprette en brugerprofil i ProHealth giver du samtykke til, at ProTreatment ApS og den klinik, du måtte være tilknyttet, indsamler og behandler personoplysninger i overensstemmelse med denne erklæring og gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR). Du accepterer samtidig vores Privatlivspolitik og Brugervilkår.
Ved tilmeldingen skal gives oplysninger i form af navn, e-mailadresse, fødselsdato og køn, der er obligatoriske for brugen af appen. Det er formålet med indsamlingen at administrere dine loginoplysninger samt identificere dig i vores patientregister, så vi gennem appen kan stille træningsprogrammer og relateret information til rådighed for dig som led i din behandling eller brug af appen. Disse oplysninger (navn og e-mailadresse) bliver også benyttet ved brug af online konsultationstjenesten, som beskrevet i vores Privatlivspolitik.
Det vil under brugen af appen også være muligt frivilligt at afgive en række oplysninger om f.eks. træningserfaring og -hyppighed, højde, vægt og træningsmål tillige med gennemførte øvelser smerteniveau og lignende. Disse oplysninger indhentes og opbevares for at optimere trænings- og brugeroplevelsen, så du (og hvis du er patient hos ProTreatment eller en anden klinik i Sundhedsgruppen Danmark ApS) og din fysioterapeut kan følge din træning og udvikling samt med henblik på statistik, udvikling og forbedring af appens funktionalitet.
Du har også mulighed for frivilligt at indtaste selvvalgte parametre som f.eks. BMI, vægt, blodtryk, fedtprocent, hoppehøjde, styrke og lignende, hvis du ønsker løbende at kunne følge udviklingen i de valgte parametre under din træning. Du har også mulighed for at give appen adgang til andre sundhedsapps og vise data derfra og uploade egne træningsvideoer eller billeder for at følge egen udvikling eller til din fysioterapeut til kontrol- og behandlingsmæssige formål.
Oplysningerne indhentes af ProTreatment ApS (dataansvarlig) og deles med den eller de klinikker i ProTreatment-koncernen eller under Sundhedsgruppen Danmark ApS, hvor du måtte modtage eller skal modtage behandling, samt med vores databehandlere, for at kunne levere og forbedre vores tjenester. En fuld liste over databehandlere findes i vores Privatlivspolitik. Vi anvender ikke tracking på tværs af apps eller websites, og anvender ingen data til markedsføring eller annoncering.
Du giver samtykke til, at de personoplysninger og andre oplysninger, du måtte afgive eller uploade under brugen af appen som beskrevet ovenfor, vil blive opbevaret og benyttet som beskrevet indtil din brug af appen ophører, enten ved at du sletter din profil og afmelder dig fra appen under brugerindstillinger, eller ved at kontakte os for sletning af din profil. Du kan foretage delvis tilbagekaldelse af dit samtykke for indhentelsen og opbevaringen af de ikke-obligatoriske oplysninger. Du kan for visse oplysningers vedkommende (som f.eks. videoer og billeder) også selv slette disse i appen.
Når din brugerprofil er slettet, vil dine oplysninger blive slettet i overensstemmelse med vores Privatlivspolitik, hvor du også kan læse om dine rettigheder. Hvis du er patient, vil alle oplysninger blive slettet fra appen, men visse oplysninger opbevaret i overensstemmelse med vores journalforpligtelser i den danske sundhedslovgivning samt i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR).
Hvis du ikke ønsker at give dit samtykke, kan du desværre ikke bruge appen. Hvis du senere vælger at trække dit samtykke tilbage, slettes din profil helt eller delvist som beskrevet ovenfor.