Har du en ny problematik, som du endnu ikke er i forløb med hos os? Book gratis screening og få 15 min. samtale af en autoriseret fysioterapeut her

Vi søger faglig ansvarlig og daglig leder til vores klinik i Kolding

Vil du stå i spidsen for den faglige udvikling på en moderne fysioterapiklinik og samtidig kombinere din faglighed med ledelse, drift og udvikling?

Hos ProTreatment i Kolding søger vi en fagligt stærk, engageret og ambitiøs fysioterapeut, som ønsker at påtage sig rollen som faglig ansvarlig på klinikken. Du får en central rolle i udviklingen af både medarbejdere, patienter og klinikken som helhed, og du bliver en bærende profil i klinikkens hverdag.

Sammen med klinikkens administrativt ansvarlige får du ansvar for den daglige drift, den faglige udvikling og den overordnede ledelse på klinikken.

Stillingen er for dig, der brænder for både fysioterapi og ledelse, og som motiveres af at skabe stærke resultater gennem samarbejde, høj faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø.

Vi forestiller os, at du
  • er uddannet fysioterapeut og har erfaring med eller tydelig interesse for ledelse og personaleudvikling
  • er fagligt ambitiøs og motiveres af løbende udvikling, både din egen og teamets
  • trives med ansvar, tager naturligt initiativ og er god til at skabe overblik
  • er struktureret, handlekraftig og har blik for både faglige, driftsmæssige og administrative opgaver
  • skaber engagement og samarbejde gennem synlig og nærværende ledelse
  • går forrest som et godt eksempel og bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø
Dine primære arbejdsopgaver som faglig ansvarlig og daglig leder i ProTreatment
  • at sikre høj faglig kvalitet og udvikling blandt klinikkens fysioterapeuter
  • daglig ledelse, sparring og opfølgning i tæt dialog med klinikkens medarbejdere
  • at understøtte et stærkt samarbejde, et positivt arbejdsmiljø og høj patienttilfredshed
  • at være medansvarlig for klinikkens drift, udvikling, mål og administrative struktur
  • at arbejde tæt sammen med klinikkens administrativt ansvarlige om den daglige ledelse af klinikken
  • implementering af nye initiativer, arbejdsgange og fælles beslutninger
  • rekruttering, onboarding og medarbejderudvikling i samarbejde med hovedkontoret
  • planlægning og afholdelse af teammøder og faglige aktiviteter
  • behandling af egne patienter som en integreret del af stillingen
Det tilbyder vi
  • en nøgleposition med stor indflydelse på klinikkens udvikling
  • mulighed for at kombinere klinisk arbejde med ledelse, drift og udvikling
  • tæt sparring med ledelsen og kolleger på tværs af ProTreatment
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • en arbejdsplads med højt fagligt niveau og et stærkt kollegialt fællesskab
Timeantal

37 timer ugentligt. 

Tiltrædelse

Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Frist for ansøgning

Send din ansøgning og CV til Sabine Færch Olsen på job@protreatment.dk.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os på job@protreatment.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig // ProTreatment

__________

Af hensyn til behandling af personoplysninger modtager vi kun ansøgninger sendt til følgende mailadresse: job@protreatment.dk

Når du søger job hos os, behandler vi de personoplysninger, du selv har givet os, samt eventuelle oplysninger, som du har givet samtykke til, at vi må indhente fra andre. Det gør vi for at kunne vurdere din ansøgning og din egnethed som kandidat.

Vi opbevarer ansøgninger i op til seks måneder efter, at stillingen er besat – medmindre der ikke længere er et sagligt behov for opbevaring, i så fald slettes ansøgningen tidligere. Du har desuden til enhver tid ret til at anmode om, at din ansøgning og tilhørende personoplysninger bliver slettet. En sådan anmodning kan sendes til job@protreatment.dk eller gdpr@protreatment.dk.

Det er kun personer med en relevant rolle i vores rekrutterings- og ansættelsesproces, der har adgang til de personoplysninger, din ansøgning indeholder.

Scroll to Top