Fysioterapi

”Tryk, test og aktivitet”

I fysioterapien hos ProTreatment kombinerer vi vores specielle dybe manuelle behandling med individuel øvelsesterapi – altså vi kombinerer behandling med træning.

Det er vigtigt for os at kunne fremkalde det kendte problem hos vores patienter, og det gør vi gennem ”tryk, test og aktivitet”, og dette er det helt essentielle udgangspunkt i planlægning af et rehabiliteringsforløb i ProTreatment. Det er sådan, at vi som behandlerne forstår, hvilke specifikke strukturer, der er årsag til vores patients skade/gene.

Netop ”tryk” er der, hvor vi primært skiller os ud. Det er – så at sige – vigtigt for os at sætte vores fingre det rigtige sted, så vi herigennem kan være så specifikke som overhovedet muligt i vores behandling og hermed forstå patienten og dennes smerte. Det er vores erfaring, at man ikke skal være bange for at fremkalde patientens kendte smerte i både undersøgelse og behandling. Det er her, vi opnår de gode og hurtige resultater. ”Tryk” bliver ikke kun benyttet til at forstå problemet. Vi benytter det også i selve behandlingen og til at hjælpe patienten til smertefri aktivitet. Typisk har patienten allerede igangsat kompensationsmønstre, der skal korrigeres gennem målrettede og specifikke øvelser, der passer til lige præcis den aktivitet, som patienten skal tilbage og fungere i. Det gælder lige fra at skulle kunne komme tilbage til ”en helt almindelig dagligdag” uden specifik aktivitet til at skulle tilbage til målrettet idræt for motionister og atleter.

Nogle problemer er naturligvis mere komplekse og diffuse i symptombilledet end andre, men fælles for dem er, at de altid kan indsnævres ved tryk, tests og aktivitet.

Hvordan arbejder vi med fysioterapi hos ProTreatment?

Behandling vil altid gå forud for træning hos ProTreatment, da vi ved, at målrettet behandling kan skabe et væsentlig bedre udgangspunkt for træning med kvalitet i korrekte bevægemønstre uden kompensationer.

Hos ProTreatment ønsker vi at uddanne vores patienter i netop deres individuelle og specifikke problem.

For eksempel skal en skulderpatient ikke bare være symptomfri, når selv behandlingen ophører, patienten skal også have en mere grundlæggende forståelse for pågældendes problem og eventuelt gives/oplæres i nogle teknikker i form af øvelser til at forebygge, at problemet vender tilbage/forværres. Det kræver en større eller mindre indsats igennem træning, som vi naturligvis tilrettelægger i samarbejde med patienten. Ofte igennem holdtræning, individuel træning og/eller i form af hjemmeøvelser.

Fysioterapi er et meget bredt fag, hvor man beskæftiger sig med alle former for bevægeapparatslidelser, og hos ProTreatment modtager vi som udgangspunkt alle typer af skader – du er altid meget velkommen til at kontakte os for en nærmere og mere indgående snak om din skade/gene.
Klik her for at finde den klinik, der er nærmest dig.